Nu er der vist gået lidt mere end en uge siden, jeg skrev det første oplæg om need-to-haves og nice-to-haves, og hvad man skal tage højde for, når man gerne vil cykle en pilgrimsrute. Tiden flyver bare! I dette indlæg skriver jeg lidt om, hvad vi så rent faktisk oplevede på den 10 dage og 800 kilometer lange tur. Jeg kan afsløre så meget, at det ikke er for ingenting, overskriften er “prisen for at cykle en pilgrimsrute” 😉
Kend dit udstyr!
Faktisk var vores Camino-eventyr ved at få en ende i Kastrup Lufthavn. For at Christina, min barndomsveninde, kunne få sin cykel med, skulle hun løsne sadlen og sætte styret omvendt på. Opgaven var jo let nok, men styret sad som naglet fast, og lige meget hvor meget vi baksede med cyklen, skete der intet. Tiden var ved at løbe ud, da jeg bestilte handicaptransport. Det plejer jeg at gøre, når jeg skal tilbagelægge store afstande i en lufthavn. Falck-manden, der kom og hentede mig, fik øje på Christina og fik medlidenhed med hende, så han gjorde også et forsøg. Som sidste udvej fandt han en knibtang og med en smule vold lykkedes foretagendet. Jeg gentager lige overskriften: Kend dit udstyr inden du tager af sted, hvad end du skal gå eller cykle Caminoen. Vi var i problemer adskillige gange, fordi vi ikke kendte vores jernheste.
Overvej ruten
Da i endelig kom til Pamplona, vores startsted, fik vi os noget af en overraskelse. Som jeg også indikerede i det første indlæg om turen, var den eneste måde, vi kunne starte Caminoen, på motorvejen(!). Og ja, man må gerne køre på motorvejen mange steder i Spanien, intet problem! Men for det første er det ikke, hvad jeg forstår, ved afslappende back-to-basics-ferie. For det andet brugte vi flere timer på at finde en vej uden om motorvejen og hen på den ægte Camino-rute (uden held!). For det tredje kræver det lidt nosser at begive sig ned på en motorvej på cykel med 40 km/t. Jeg skal ikke kunne sige, om vi blev snydt af dårlige kort, men vi endte i hvert fald på motorvejen. Budskabet er, at du skal forberede, hvordan du gerne vil opleve Caminoen. Synes du, at dét at køre på motorvej også kan være sjovt, så slå dig løs. Vil du have kun have ægte Camino-stemning, så planlæg og overvej om du skal gå ruten frem for at cykle … eller lej en mountainbike (det er også et af rådene i det første indlæg om turen 🙂
Den uventede pris; styrt
Vi er vilde af begejstring, da vi kører ned af tilkørselsrampen til motorvejen. Det var ikke lige, hvad vi havde regnet med og forestillet os, men efter mange måneder med planlægning, er vi på vej … lige indtil det lykkedes mig at styrte på rampen, fordi jeg overser vejbump (!). Resultatet er asfalteksem diverse steder, smadrede fingre, albue og røv, og derfor må vi en tur forbi skadestuen. Det var så heller ikke lige, hvad vi havde regnet med. Jeg får besked på at holde pause en uges tid, og at jeg ikke må gå i bad i 10 dage. Hmf! Christina havde taget et mindre apotek med, men sjovt nok begrænsede mængder plaster. Vi havde nemlig regnet med at vi ville punktere et utal af gange, ikke styrte og smadre krop og cykel.
Den første ulykke starter en lavine
På dag to fik jeg noget der mindede om en 2. grads forbrænding på maven og den ene fod. Jeg havde bandager på fingrene, så Christina måtte sørge for solcremen. Ingen af os tænkte på maven, og foden troede jeg af uransagelige årsager ikke fik nævneværdigt meget sol. Nå! På dag tre var min mave blålilla. Cyklen var smadret efter styrtet, og vi kunne ikke finde en ordentlig cykelmekaniker. De er ikke nemme at finde, hvis du gerne vil blive i bare nogenlunde nærhed af Caminoen. Resultatet var, at jeg kun kunne køre i første gear den dag, hvor ruten ellers var FULDSTÆNDIGT flad, og du kunne se flere kilometer frem. Vi cyklede 100 kilometer den dag, og så var det jeg fik solstik, og vi endte på et kloster, hvor jeg lå og brækkede mig.
Flere ulykker
På fjerdedagen var jeg bare mat, mens det var Christinas tur til at styrte, og hun slog stykker af sine tænder og fik en flænge i hagen. På dag 5 var Christina mat og kunne næsten ikke cykle. På dag 6 fik jeg migræne. Vi var i bjergene, hvor der ingen skygge var, og så sad jeg dér i 40 graders varme og brækkede mig, og kørte lidt, og brækkede mig lidt, og kørte lidt, og så videre. Det, jeg prøver at illustrere, er, at du ikke aner, hvad der kommer til at ske. Vi fik alt andet, end hvad vi havde forventet. Du kunne risikere det samme 😉
Økonomien
Nu tænker du: “Hvad var så prisen for at cykle en pilgrimsrute?” Ud over en totalt smadret cykel og ar fra solskoldningen til mig, endte Christina med at måtte besøge en tandlæge adskillige gange. Hvis du kan undgå sindssyge styrt, så er det nok en af de billigste og bedste ture du nogensinde kommer på! Jeg vil anbefale ALLE at tage på en lignende tur, for det fås bare ikke bedre. Migræne, solstik, styrt, dårlige cykler og alt det andet bliver en del af den seje fortælling, du kommer hjem. Jeg ELSKEDE den tur! I 2014 var priserne følgende:
- Hostel: 5 euro pr. nat
- Klostre og nogle hostels: gratis (eller hvad du ønsker at betale)
- Hotel: 40 euro (blev nødvendigt et par gange efter styrt 😉
- En tre-retters Camino-menu: 5 euro
Nu er der jo sket en helt masse siden. Både tid og omstændigheder gør, at det formentligt er blevet dyrere, men det er formentlig stadig en af de billiste ferieformer. Opfordringen herfra er: har du lyst til at tage på en pilgrimsferie, skal du simpelthen gøre det!