Er det lige gået op for dig, at det er Fastalavn lige om lidt? Og hvad kan så lade sig gøre to minutter før lukketid? Jeg har samlet en række kreative, nemme og økonomiske ideer, som vil gøre fastelavnsfejringen til en fest, uden at du skal tømme pengepungen.
Kartoffelsæk-racevinder: en sikker vinder
Hvad med at lave et sjovt og originalt kostume ud af en almindelig (kartoffel)sæk? Klip huller til arme og hoved, og dekorer sækken med farver eller ansigtsmaling for at skabe en unik og festlig dragt. Har du ikke en kartoffelsæk i jute, så brug en affaldssæk, giv den nogle farver og VUPTI! Medaljen kan barnet også være med til at kreere i pap, hvis ikke I har en plastik-medalje liggende.
Pippi Langstrømpe; sprælsk ide
Pippi Langstrømpe er en elsket karakter fra bøgerne af Astrid Lindgren og er et fantastisk valg til fastelavn. Du kan lave et Pippi-kostume ved at bruge en gammel kjole, strømper med farve, en løs t-shirt og et tørklæde til håret. Tilføj et par fletninger og nogle fantasifulde tilbehør som en legetøjs-abekat – hvis du allerede har det liggende.
Superhelte fra genbrugsmaterialer: sej og lidt anderledes
Giv for en gangs skyld dit barn lov til at tegne på sit tøj og skab superheltekostumer ved hjælp af genbrugsmaterialer. Gamle t-shirts kan nemt omdannes til superheltekapper ved at fastgøre et stykke stof eller papir. Tilføj enkle logoer eller tegn med maling eller markører for at fuldende det heroiske look.
Klovn med mange farver slår aldrig fejl
Klovnkostumer er altid populære og sjove til fastelavn, både for små og store børn! Du kan nemt lave et klovnkostume ved at bruge farverige tøjstykker, store bukser, en skjorte med prikker og en rød næse. Tilføj evt. en farverig paryk og nogle sjove rekvisitter som en klovnhat eller for store sko for at fuldende looket.
Dyrekostumer; nemt og sjovt at lave
Dyrekostumer er enkle og sjove at lave derhjemme. Brug brune tøjstykker til at skabe bjørnekostumer, hvide stykker til kaninkostumer eller sorte stykker til kattekostumer. Tilføj ører og haler lavet af pap eller stof for at fuldende looket og få børnene til at føle sig som ægte dyr.
Lyskryds
Rød bluse, gule bukser og grøne sko (blot et eksempel) … bum! Trafiklys der regulerer hele børnehaven eller skolen.
Prinsesser og prinser; en hjemmelavet krone på hovedet gør forskellen
Alle børn drømmer om at være prinsesser eller prinser, og det behøver ikke at være dyrt! Brug en gammel kjole eller en skjorte og en nederdel til at skabe en smuk prinsessekjole. Tilføj glitrende smykker eller en papkron for at fuldende det kongelige look. Til drenge kan du lave en prinselignende dragt ved at tilføje et par bukser og en skjorte, og en papkrone. Min datter kom hjem fra børnehaven med en krone malet i panden og meget mørkelille kinder. Hun syntes, hun var en prinsesse. Pointen er, at det kan gøres ultra simpelt
Fodboldspiller, karate kid, spejder, gokart-kører, gymnast, nattøjs-barn – et simpelt men sikkert hit
…. fortsæt selv listen! Det er næsten for oplagt! Børn elsker typisk at vise omverdenen deres største interesse. Fastalavnsfesten er oplagt at gøre det på. Og det kræver ingen forberedelse. Det er win-win.